Martine

Når jeg skaber kunst tager jeg udgangspunkt i hvordan mit indre liv reagerer og former sig i forhold til verden omkring. Min erfaring er, at des mere personligt et emne er for mig, desto mere universelt er det for alle mennesker. Med denne tanke som udgangspunkt indleder jeg min undersøgelse. Min undersøgelse består af, at være åben overfor alle indskydelser, med det faktum; at være tro mod værkets formål og ide – dette kan ofte stride imod metrik og norm, hvilket jeg gerne bryder.

Når jeg er i gang med at skabe værket, har jeg en legende tilgang, og bruger f.eks. gerne maling jeg har fundet i en skraldecontainer. Lærre det og noget af malingen til ”Girl, so confusing” er f.eks. fundet i et skraldeskur. Materialernes tidligere nedsatte værdi, er med til at kunne gøre tilgangen til processen friere for mig.

Jeg arbejder ofte i atelieret på mit værelse, hvor jeg har mange forskellige medier at kunne udtrykke mig igennem. Ved at arbejde i sådan et trygt og intimt miljø, kan jeg lettere interagere med de ærligste sider i mig selv. Dette gør jeg f.eks. ved at meditere. Jeg har lært mig selv at have lucide drømme på kommando, og kan derfor arbejde med min kunst igennem disse drømme.
Min motivation er at udtrykke mig så korrekt som muligt, og dele min kunst med mine nære, da dette er uendeligt terapeutisk for mig.

“Girl, so confusing” 78×78 akryl, oliekrit, papir, linoliumstryk på lærred
“I’m Not Your Rib” 63×94 med ramme, serigrafi på papir
“Skyldig Figur” 20×20 akryl på lærred
“Endnu en Skyldig Figur” 20×20 akryl på lærred
“Creature girl” 32×42 (m ramme) akryl på papir I ramme
“Skovstjerne” 19×14, linoleumstryk på papir